Under S-banebroen blev de stoppet og kontrolleret af en grænsepolitibåd, som lod dem passere, men fulgte med. Pludselig satte Friedrich Wolf farten op med kurs mod Landwehrkanal, som hørte til Vestberlin, mens Østhavnen og Spree på dette sted hørte til Østberlin. Politiet skød efter dem, men pga. af den lave skudvinkel ramte de ikke førerhuset, hvor skibsførerne kastede sig på gulvet. Andre politibåde kom til og skød fra flere steder. Friedrich Wolfs 2 skruer var svære at styre liggende og de kørte ikke lige hurtig.
Skibet havde kurs mod slusen til Landwehrkanal og ramte med vilje bredden lige inden slusen. Bredden her hørte til Vestberlin. Skibets bagende lå dog stadig i Østberlin og Østtysk politi forsøgte at entre skibet. De opgav, da Vesttysk politi begynde at skyde, dog kun i vandet.
Alle flygtninge, 13 personer, heraf en baby kom i land i god behold - flugten varede 15 minutter.
Kaptajnen blev senere frigivet og sejlede Friedrich Wolf tilbage til Østberlin. Han blev som straf forflyttet til fragskibsfart. Skibskokken blev historieprofessor på universitetet i Umeå, førstestyrmand blev byggematador i Spanien og andenstyrmand slog sig ned i Frankrig. En af flygtninge var så letsindig at tage på besøg i Østberlin 3 år efter flugten, hvor han blev anholdt og fik 2 år bag tremmer for Republikflugt. Derefter tog han tilbage til Vesttyskland. Babyen blev som voksen ansat i presseafdelingen hos WDR, som har produceret filmen "Hart Backbord - letzte Ausfahrt West-Berlin" om flugten.
Tyskland (1962 - ) |