Adjutanten (ex. Kysten)


Leveret: september, 1860.

Status: Ophugget.

Navne

Kysten (1. oktober, 1860 - marts, 1863)
Adjutanten (marts, 1863 - 21. maj, 1890)

Ruter

Bugser- og passagerbåd i København (oktober, 1860 - 186?)
Roskilde - Selsø - Gershøj (maj, 1863 - sommeren 16. juni, 1881)

Rederier

O. Fischer, Skibsfører, København, Danmark (1. oktober, 1860 - marts, 1863)
O. A. Wilde, Roskilde, Danmark (marts, 1863 - 12. april, 1881)
Alexander Wilde, Capitain, Roskilde, Danmark (12. april, 1881 - 26. maj, 1885)
P. A. Schram & Søn, Roskilde, Danmark (26. maj, 1885 - 25. maj, 1890)

Hændelser og særlige begivenheder

19. september, 1860
Bilbrev udstede, Göteborg.

29. september, 1860
Målebrev udstedt, København.

10. august, 1861
På auktion i København. Vurderet til 4000 Rigsdaler.

9. august, 1862
Atter på auktion.

13. maj, 1863
Målebrev udstedt, København.

27. juni, 1863
Roskilde Avis: Dampskibsfarten på Issefjorden. „En skuffet Søndagsfarer“ skriver i „Dagbl.“: De foregaaende Aar løb, som bekjendt, Dampskibet „Frederik den Syvende“ paa alle Stationerne ved Isefjorden. Iaar har Bestyrelsen ladet Dampbaaden „Adjudanten“, den fordums „Garibaldi“, overtage de noget afsides liggende Stationer, f. Ex. Gershøi. For Bestyrelsens gode Hensigt maa man naturligvis være den Tak skyldig; men Udførelsen svarer ikun slet til Hensigten. Denne Dampbaad er i Høi Grad upaalidelig og kommer ofte for silde, efterat Banetoget er afgaaet til Korsør, skjøndt man skulde troe, at Farten kunde indrettes saaledes, at dette ikke skete. Søndagen den 14de Juni og den paafølgende Dag gik Maskinen itu underveis, og den 21de Juni kom Baaden slet ikke til Gershøi. Een Gang er ingen Gang, siges der, og det kan jo lade sig høre; men mindst 3 Gange i Løbet af 8 Dage, det er dog for stærkt. Og saa kommer den Omstændighed til, at „Adjudanten“ er en livsfarlig Person. En Baad med en daarlig Høitryksmaskine er uden Tvivl ikke at holde af enten alene eller i Samling med en fin Familie at gjøre en Lystreise, naar man har taget Billet for Tour og Retour til en Land- og Søreise. Om det er Maskinen, som ikke duer, eller det er Maskinmesteren, som ikke forstaar sig paa at behandle den, tør jeg ikke afgjøre, men saa Meget er vist, at det Hele er daarligt. Om Orden og Renlighed ombord er der slet ikke Tale. Alt er kort sagt urilfredsstillende. Jeg henstiller derfor til den ærede Direktion, om det ikke vilde være hensigtssvarende at standse „Adjudantens“ Farter og lade „Frederik den Syvende“ overtage sin gamle Route, hvilket saameget lettere kunde skee, som sidstnævnte Dampskibs Farter paa Holbek jo nu ere ophørte. - Enten den ærede Direktion tager disse mine Bemærkninger til Følge eller ikke, maa jeg i hvert Tilfælde ansee det for min Pligt at advare Alle og Enhver mod at betroe sig eller Nogen af sine Nærmeste til den uforsvarlig utjenstdygtige „Adjudant“.

10. december, 1863
Nykjøbing Avis: Aktieselskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Isefjorden Afholdt den 16.de s. M. i Roskilde den aarlige Generalforsamling repræsenteret af henved 2/3 Aktiekapital.. Hr. Justitsraad Feddersen ledede Forhandlingerne som Dirigent.
Regnskabet for 1862 fremlagdes: det udviste 2815 Rd. 21 s større Indtægt end Udgift. Endvidere oplystes, at den Gjæld, der er foraarsaget ved at Skibet iaar har faaet en ny Kjedel sandsynligvis kan være afbetalt i næste Sommer, ligeledet at Indtægten iaar har været mindre end tidligere, nærmest foranlediget ved, at Lysttourene have givet et mindre heldigt Resultat; ligeledes, at Gjershøi har ophørt at være station, da det blev befrygtet, at Skibet, naar Helsingørsbanen kom istand, vilde miste Frekventsen mellem Kjøbenhavn og Frederikssund-Frederiksværk, hvis Seiladsen mellem disse og Roskilde skulde vedblive at forlænges om ad Gershøi, istedetfor at gaae den lige Vei paa Fjorden. For at bøde paa det derved opstaaede tab for Beboerne i Horns Herred, hvoraf Flere ere Aktionairer i Selskabet, var det, at den administrerende Directør satte Dampbaaden „Adjudanten“ i Fart paa Gershøi. Da Forsøget imidlertid ikke betalte sig, bliver det neppe gjentaget. Bestyrelsen og Selskabets Embedsmænd valgtes paa 5 Aar at regne fra fra næstkommende Nytaar.

12. juni, 1865
Roskilde Avis: Dampbaaden „Adjutanten“, der ligger overfor at eftersees og istandsættes, vil atter genoptage den daglige Fart næstkommende Torsdag eller Fredag, hvilket nærmere vil blive bekjendtgjort.

22. juni, 1865
Roskilde Avis: Dampbaaden „Adjutanten“ begynder atter den Daglige Fart paa Isefjorden Fredagen 23de ds.

31. juli, 1867
I en længere beskrivelse, der blandt andet omhandler tyveri af en Fjerding smør og nogle klædestykker, findes dette i Roskilde Avis: ... Såmeget mere maa det glæde, at vort virksomme Politi har opdaget en af Gjerningsmændene, som man ved nærmere Undersøgelse har fundet, at den omtalte Bande, der skal bestaae af 4 Personer, har gjort sig skyldig i et Tyveri paa Dampbaaden „Adjudanten“, hvor Tyveriet bestod i et par Støvler og en Flaske Genever, ....

26. april, 1873
Dagbladet (København): Fra Issefjorden. Højstærede Hr. Redaktør! I Deres ærede Blad læser man daglig, at Dampbaaden Adjudanten regelmæssig farer imellem Roskilde og de nærmeste Issefjords-Stationer og det var da ikke forunderligt, om En eller Anden af Deres ærede Læsere kunde faae Lyst til at benytte denne Maade til at forny Bekjendtskabet med Issefjordens skjønne Bredder. Saaledes er det i det Mindste gaaet mig; men af skade bliver man klog. Og det er denne Klogskab, som jeg tillader mig at bede Dem bringe til almindelig Kundskab i det Haab, at mine stakkels Medmennesker mulig kunne blive lige saa kloge som jeg uden at lide Skade, naar de høre, hvilken Behandling man udsætter sig for ved at indlade paa at benytte denne Befordring. Jeg skal ikke opholde mig ved sådanne smaa Oplevelser, som at samme „Adjudant“ vist ikke kjender til Brugen af koldt Vand som et fortræffeligt Renselsesmiddel, ikke heller skal jeg undersøge det mere eller mindre Begrundede i den mellem Omegnens Beboere almindelig udbredte Tvivl om Dampkjedlens Sikkerhed, men kun simpelt hen berette, hvad jeg personlig blev Vidne til paa min Tour med den Tirsdagen den 15.de ds, altsaa Dagen efter Helligdagene.
Baaden skulde afgaae fra Selsø om Morgenen kl. 7 3/4; allerede kl. 7 1/2 var den saa fuld af Passagerer, at disse kastede ængstelige Blikke til hverandre, idet Enhver trængte til at styrkes i Troen paa, at virkelig Alle kunde rummes indenfor dens snævre Rælinger; men det eneste tillidsfulde Ansigt, man mødte, var Førerens, som imidlertid ogsaa gjorde, hvad han kunde, for at vise sin Tro i sine Gjerninger, idet han troligt praktiserede den ene Tønde Sæd efter den anden ind imellem de forbavsede Reisende, og disse - ja de fandt sig med skjøn Resignation i Forholdene. Damerne leirede sig paa Toppen af Sækkene, og Herrerne stuvede sig sammen efter bedste Evne. Da signalet til Afgang lød, overraskedes vi yderligere behagelig ved at skulle have en stor Pram fuld af levende Svin paa Slæb, hvorved det, som det ogsaa viste sig, blev i høi Grad tvivlsomt, om vi kunde naae Roskilde tids nok til at komme med det korresponderende Jærnbanetog. Da vi kom lidt ud fra Anlægsbroen, viste det sig, at Søen slog ind, saa at kun den agterste Part af Baaden var tilgængelig for Passagerer; men endskjøndt dette ikke bidrog til at forøge Rejsens Behageligheder, kom vi dog snart, nemlig da vi naaede Gjershøj, til den glade Erkjendelse, at vi vare forholdsviis heldig situerende; thi der stod en Mængde Passagerer, hvoraf en Deel endog havde Returbillet, hvem der blev stillet det Alternativ, at de enten maatte blive, hvor de vare, eller gaae ombord i Prammen og gjøre Rejsen i Selskab med Svinene. Det synes saaledes, at Eieren af bemeldte Baad ikke føler sig forpligtet til at befordre det antal Passagerer, til hvem han har udstedt Billet, og det er navnlig denne Kjendsgjerning, som jeg anser det for en Pligt at bringe til det reisende Publikums Kundskab. Det forekommer mig, at der ikke hører overnaturlig Deviationsevne til for at kunne forudsige, at der Dagen efter Paaskedagene kan ventes et større Antal Reisende, saa at der ikke kan medtages en betydelig Godsfragt; maaskee har Ejeren ogsaa forudseet dette. Men i saa Fald maa han ikke billige det gamle Ord: „Først Folk og saa Svin“, og de Rejsende, som ikke ere Sviin, maa da vide, at de udsætte sig for samme Skjæbne som Ulysses' Rejsefæller - de forvandles til Sviin og sættes paa Svinestien - men det skal da erindres, at den, der her spiller den fortryllende Circes Rolle, er Hr. Kaptain Wilde.
-- m

30. april, 1873
Dagbladet (København): Fra Issefjorden. Hr. Redaktør! Jeg beklager, at Føreren af den mig tilhørende Dampbaad Adjudanten, der farer daglig mellem Selsø og Gershøj i Horns Herred og Roskilde, ikke har sørget for, at Dampbaaden var ren den 15de ds., hvorfor jeg tilbørlig har tilrettevist ham. Hvad angaaer den Frygt, der af en Indsender, mrkt. m., i Deres ærede Blads Dagsnummer omtales med Hensyn til Dampkjedlen, maa jeg gjøre opmærksom paa, at den, ved successive at fornyes og vedligeholdes, har arbejdet paa tiende Aar saa godt som ustandselig og uden Uheld.
Om Adjudantens Overfyldning den 15de ds. skal jeg tillade mig at bemærke, at Adjudanten, da den en Gang af mig var stillet til en Sangforenings frie Afbenyttelse, transporterede i een Ladning i selve Dampbaaden 120 Personer af dette Selskab, og det var endog meget vanskeligt for Føreren at faa Lov til at sejle, da der endnu var Flere, som vilde med. Ligeoverfor et saadant Antal var Adjudanten kun halvt lastet, da den afsejlede den 15de ds. fra Selsø med 7 Returpassagerer, 25 nye Passagerer, Rejsegods og 14 Tdr. Sæd, henlagte saaledes, at der kunde siddes paa dem: 6 agter, 2 langskibs og 6 forude.
Det forholder sig rigtigt, at den saakaldte Pram, der i Øvrigt er et første Klasses Sejlfartøj, bygget af den udmærkede Baadebygger og Lods i Frederikssund, og som kun, naar den slæbes af Adjudanten, forlænger Rejsen med 12 Minutter, var ladet med Svin. Men kunde det genere Passagererne ombord i Adjudanten, naar som den Dag Vinden bar fra? At have nægtet disse Svins Transport vilde have foruarsaget Ejeren af disse et forholdsvist stort Tab. Da Adjudanten derpaa den nævnte Dag kom til Gershøj, var der 14 Passagerer, hvoraf ingen havde Retur, og altsaa heller ikke Ret ud over den Plads, Adjudanten kunde tilbyde. De maatte ros ombord i Fartøjer, idet den mig tilhørende Bro var belemret af en fremmed Jagt, der, skjønt den Intet betaler for Afbenyttelsen af Broen, ikke vilde vige Piadsen, og derved tvang Adjudanten med Prammen paa Slæb til i stiv Kuling af paalands Vind at holde sig ude fra Land. Da det ved denne Forsinkelse endnu mere kneb med Tiden, raabte Føreren, at man maatte skynde sig; men han gav intet Alternativ, og man indlod sig frivillig paa Alt, kun ikke paa Ikke at komme med.
Heraf kan det med en Slags Ret uddrages, at Adjudanten er for lille. Ja, det er den ogsaa ved enkelte Lejligheder, men da den gjennemsnitlig kun har 12 Passagerer paa hver Tur og kun en Bruttoindtægt af omtrent 18 Rdl. om Dagen til Bestridelse, ikke alene tii selve Dampbaaden, men ogsaa til Kjørsel af Passagerer og Gods mellem Havnen og Banen i Roskilde, til Pakhuse, Broer, Bekjendtgjørelser, Fornyelse, Istandsættelse og Forretning samt til Vareafgift til Roskilde-Havnekasse, der 1 Fjor beløb sig til over 300 Daler, saa vil det deraf kunne ses, at der ikke med Billigbed kan fordres Mere, end der præsteres. I Øvrigt vil der om nogle Dage blive sat et mindre og aabent Fartøj til Adjudantens Disposition, saa vel til Brug for Passagerer som til Gods.
Forinden jeg slutter, maa jeg paa det Bestemteste gjøre Indsigelse imod, at jeg ikke har holdt mine Forpligtigelser til de Rejseride, som have forsynet sig med Billet til Adjudanten, idet jeg, naar Dampbaden af Storm, Tykning, Taage eller deslige har været forhindret i at sejle, har, hvad jeg ikke har havt nødig, som oftest ladet Passagererne befordre over Land.
Roskilde, den 25de April 1873.
Ærbødigst
Alex. Wilde.

14. juni, 1881
Roskilde Avis: Dampbaaden „Adjutanten“ Med Turen hertil fra Selsø paa Torsdag den 16. Juni ophører Farten foreløbigt. Expeditionen.

21. maj, 1890
Slettet fra registret som ophugget. "Hvorefter dette Fartøi, efter at have henligget paa Land er bleven ophugget som gammelt Jern"

Supplerende oplysninger

Flag

Danmark's flagDanmark's flag
Danmark (1. oktober, 1860 - 21. maj, 1890)

Hjemsteder

København (1. oktober, 1860 - marts, 1863)
Roskilde (marts, 1863 - 21. maj, 1890)

Dimensioner

Længde: 11,3 m, Bredde: 2,8 m, Dybde: 1,5 m

Tonnage

BRT: 8,22, NRT: 5,02

Maskineri

1 stk. højtryks dampmaskine, 8 nhk
1 stk. propel

Skrog

jern

Ingen billeder af Adjutanten (ex. Kysten)

Der er i øjeblikket 37546 billeder i faergelejet. Der er desværre endnu ingen billeder af Adjutanten (ex. Kysten). Måske kan du hjælpe?

Hvis du taget billeder, som kan bruges her, må du gerne give besked til faergelejet.dk, f.eks. ved at sende en mail til



Oprettet: 9. maj 2020.
25 online
Forside    Indhold    Fotografer    AIS    Nyt    Mysterier    Efterlyst    Kontakt    RSS