Værft: Scott & Co., Cartsdyke Yard, Greenock, Skotland.
Nybygning nr. 264.
Søsat: 18. marts, 1889.
Leveret: 25. april, 1889.
Status: Forlist.
Nybygning nr. 264.
Søsat: 18. marts, 1889.
Leveret: 25. april, 1889.
Status: Forlist.
Rute
Sankt Petersborg / Riga - København - Antwerpen - Sortehavet (7. maj, 1899 - 23. december, 1894)Rederi
Det Forenede Dampskibs-Selskab A/S - DFDS, København, Danmark (25. april, 1889 - 23. december, 1894)Hændelser og særlige begivenheder
Bilbrev udstedt.
Anmeldt til registret, registreret 22. januar 1890.
Forsejlet fra Greenock til København.
Afsejlede fra København på jonfrurejsen mod Sankt Petersburg.
Ankom til Odessa efter reparation. Herefter atter i fart.
Grundstødt ved den græske ø Psathoura.
Ankom til Konstantinobel (Istanbul) efter at være blevet flotbragt af Svitzer.
Ankom til New York for første (og eneste) gang ved en afvigelse fra den sædvanlige rute til Sortehavet.
På vej mod Sortehavet på sin 16. rundtur, kæntrede Alexander III i Nordsøen ca. 50 sømil nordvest for Horns Rev og sank. 18 omkom, 8 blev reddet.
I Dansk Søulykke-Statistik kan læses:
Søforhør i Kjøbenhavn d.31/12 1894, 8/1 og 16/1 1895. D. 21. med stiv Kuling af SSV. passeredes Hanstholm. I Løbet af Natten og næste Dag tiltog Vinden til Storm med høj Sø, saa Skibet kun kom 3 Kml. frem i Timen. Den 22. Kl. 6½ Em. sprang Vinden pludselig om til NV. og der rejste sig hurtig høj Sø fra samme Kant, medens Stormen tiltog orkanagtig og væltede Vandet ind over Dækket overalt; Skibet holdtes saa vidt muligt op imod Søen, men det faldt dog undertiden af, saa det kom til at ligge tværs paa den høje Sø. D. 23. mellem Kl. 1 og 5 Fm. var Stormen paa sit højeste; Dæksmandskabet havde været kaldt paa Dækket siden Midnat for at holde Opsigt med Dækslast og Luger. Det syntes som om Skibet i Løbet af Natten havde faaet Slagside til Bb.'s Side, dog ikke mere, end at Krængningen godt kunde hidrøre fra Vinden Kl 11/2 Fm blev 1ste Mester varskoet om at prøve Pumperne til de forskellige Lastrum, da det ikke var muligt at faa pejlet; men der viste sig intet Vand i disse. Kl 7 Fm. tog Skibet en Braadsø over fra Forenden; den fyldte de Bb.'s Baade, Slog Dækslasten los paa Overdækket ved 3 die Luge, knækkede forreste Spænd Storvant, slog Vejviseren til Rorkæden bort, og skyllede Prop og Presenning til Ventilen til 3die Lastrum bort, hvilken sidste dog atter hurtig tættedes. Pumperne holdtes i Gang indtil Skibet kæntrede. Bb.'s Dækslast paa Fordækket viste sig at være slaaet løs og begge Ventiler dér aabne, saa at Vandet styrtede ned i de øvre Lastrum; til Ventilen til Forlasten var ligeledes Proppen Og Presenningen slaaet bort; men denne blev dog Ogsaa hurtig tættet derimod var selve Ventilen til Storlasten slaaet af saa nær ved Jærndækket, at Tætning dersteds trods, at alle Mand blev sat i Arbejde dermed var umulig. Vinden var imidlertid aftagen i Styrke, men Søen var endnu voldsom høj, Skibet holdtes af for Vinden for bedre at være i Stand til at arbejde ved Tætningen, men dette maatte opgives, da Skibet krængede mere og mere over. Kornlasten i Lastrum Nr. 3 antages at have forskudt sig og derved forøget dets Slagside. En større Del af Bb.'s Fordækslast skylledes over Bord og en Del af Stb.'s Dækslast kastedes over Bord. Dækslasten agter var surret dels med Jærnkæder tværs over, dels ved Tove agter fastgjorte til det Opstaaende. Da de to Bb.'s Baade vare fulde af Vand og beskadigede, drejedes Bb.'s Side, til hvilken Skibet havde Slagside, til Vinden, Maskinen blev stoppet og alle Mand kaldtes paa Dækket. Stb.'s Redningsbaad var endnu i Orden, hvorfor der arbejdedes paa at udsætte denne, men da Skibet krængede mere og mere over og Daviderne vare bøjede, umuliggjordes dette. Paa Jollen, som var placeret paa Stb.'s Side, men fuld af Vand, gjordes Surringerne los; men en Sø, som skyllede over Skibet og knuste Storlugen, tog denne Baad over Bord; samme Sø skyllede ligeledes Kaptajnen over Bord. Endel af Mandskabet havde taget Plads i Redningsbaaden, paa hvilken Tallierne kappedes, da Baaden flød, men Daviderne, som fik fat i Baadens Lønning, kæntrede denne. Da Skibet var kæntret, kom en af Passagererne først op i den over Bord kastede Jolle, derefter en Matros og 2den Styrmand, som derpaa i Fællesskab hjalp 1ste Styrmand og en Opvarter op; disse gik nu i Gang med at øse Baaden læns og holde den klar af den omdrivende Dækslast. Kaptajnen, der holdt sig oppe ved en Planke, arbejdede sig ogsaa ud til Baaden og blev bjerget i saa udmattet Tilstand, at han tabte Bevidstheden strax efter at han var kommen op i Baaden. Der forsøgtes nu at komme de øvrige paa Dækslasten flydende Folk til Hjælp, men skønt der blev raabt til den nærmeste, som var forsynet med Redningskrans, om at arbejde sig ud af Plankerne, som her netop laa meget tæt, efterkom han dog ikke Opfordringen, hvorfor Baaden, der hvert Øjeblik truedes med at blive knust af den omdrivende Dækslast, drejedes rundt med Agterenden imod Søen, og kort efter vare Resterne af Dæklast og Vraggods ude af Sigte.
Der styredes derefter, saa vidt skønnedes i sydøstlig Retning med Søen i ca. 22 Timer, hvorefter de Skibbrudne optoges af «Horns Revs» Fyrskib, hvis Besætning plejede dem paa det bedste, indtil de d. 26. Md. gik om Bord i Damperen «Hilma Bismarck», som bragte dem til Hamburg, hvortil de ankom d. 27. Fm. og fortsatte samme Aften Rejsen til Kjøbenhavn, hvor de ankom d. 28/12 94 Fm.
Foruden de Ovennævnte blev en Matros efter i 3 Døgn at være dreven omkring i en Redningsbaad bjerget af den tyske Damper «Carlos» og landsat i Antwerpen.
Søretten bemærkede i Henhold til underhaanden indhentede Oplysninger, der stemmede med de d 8. Januar tilstedeværende oprindelige Bygningstegninger dels, at «Alexander III» efter den Bygningstype, hvortil den hørte, hverken havde været forsynet med almindelig Køl eller med nogen Slingrekøl dels, at Skibets Skanseklædning (det Opstaaende), Lønningen iberegnet, saavel paa Agtersom paa Fordækket havde havt en Højde af 3 Fod 6 Tm. dels endelig, at Skibets Ventiler ikke havde kunnet aflukkes indvendig fra. Inden Forhørets Afslutning fandt Retten imidlertid endnu at burde udtale Følgende:
«Det skønnes efter det Oplyste ikke at kunne betvivles, at det var den orkanagtige Storm, der rasede den paagældende Nat. og som overhovedet foraarsagede ualmindelig mange Søulykker i og ved Nordsøen, i Forbindelse med den voldsomme og urolige Søgang, der medførte «Alexander III's» Forlis, idet Vægtforholdene i Skibet bleve stærkt forrykkede ved, at Vandet pludselig i store Masser uafhjælpelig strømmede ned paa Mellemdækkene gennem Aabningerne til de af Søerne og den løsgaaede Dækslast opslaaede Ventiler samt igennem den ligeledes bortslaaede Storluge og ikke atter kunde skaffes bort og ved, at Lasten havde forskudt og yderligere forskød sig Retten skønner derfor ikke, at der bør blive Spørgsmaal om at søge Ansvar gjort gældende mod nogen af Besætningen og saaledes ej mod Kaptajnen i Medfør af Sølovens §§ 292 og 293.»
«I Forbindelse hermed fandt Retten dog, uden derimod at skulle komme ind paa andre Enkeltheder, at burde fremhæve, at «Alexander III», naar henses dels til dets Konstruktion — saaledes navnlig at det ikke havde enten Køl eller Slingrekøl, og intet vandtæt Langskot i Vandtanken — dels til Aarstiden, førte en efter Rettens Formening betænkelig høj og stor Dækslast, der, omend Skibet tidligere paa samme Aarstid uden Uheld skal have ført endog en større Dækslast over Nordsøen, i og for sig kan have medvirket i betydelig Grad til at fremkalde Ulykken.»
«Retten mener derfor ogsaa at turde henlede Opmærksomheden paa, om det ikke vil være rigtigst paany at optage det Spørgsmaal, hvorvidt der ikke - i Lighed med, hvad der gælder andetsteds, f. Ex. i England - her i Landet bør fastsættes bestemte Regler for Størrelsen af Dækslast, i alt Fald i Vintermaanederne.»
I Dansk Søulykke-Statistik kan læses:
Søforhør i Kjøbenhavn d.31/12 1894, 8/1 og 16/1 1895. D. 21. med stiv Kuling af SSV. passeredes Hanstholm. I Løbet af Natten og næste Dag tiltog Vinden til Storm med høj Sø, saa Skibet kun kom 3 Kml. frem i Timen. Den 22. Kl. 6½ Em. sprang Vinden pludselig om til NV. og der rejste sig hurtig høj Sø fra samme Kant, medens Stormen tiltog orkanagtig og væltede Vandet ind over Dækket overalt; Skibet holdtes saa vidt muligt op imod Søen, men det faldt dog undertiden af, saa det kom til at ligge tværs paa den høje Sø. D. 23. mellem Kl. 1 og 5 Fm. var Stormen paa sit højeste; Dæksmandskabet havde været kaldt paa Dækket siden Midnat for at holde Opsigt med Dækslast og Luger. Det syntes som om Skibet i Løbet af Natten havde faaet Slagside til Bb.'s Side, dog ikke mere, end at Krængningen godt kunde hidrøre fra Vinden Kl 11/2 Fm blev 1ste Mester varskoet om at prøve Pumperne til de forskellige Lastrum, da det ikke var muligt at faa pejlet; men der viste sig intet Vand i disse. Kl 7 Fm. tog Skibet en Braadsø over fra Forenden; den fyldte de Bb.'s Baade, Slog Dækslasten los paa Overdækket ved 3 die Luge, knækkede forreste Spænd Storvant, slog Vejviseren til Rorkæden bort, og skyllede Prop og Presenning til Ventilen til 3die Lastrum bort, hvilken sidste dog atter hurtig tættedes. Pumperne holdtes i Gang indtil Skibet kæntrede. Bb.'s Dækslast paa Fordækket viste sig at være slaaet løs og begge Ventiler dér aabne, saa at Vandet styrtede ned i de øvre Lastrum; til Ventilen til Forlasten var ligeledes Proppen Og Presenningen slaaet bort; men denne blev dog Ogsaa hurtig tættet derimod var selve Ventilen til Storlasten slaaet af saa nær ved Jærndækket, at Tætning dersteds trods, at alle Mand blev sat i Arbejde dermed var umulig. Vinden var imidlertid aftagen i Styrke, men Søen var endnu voldsom høj, Skibet holdtes af for Vinden for bedre at være i Stand til at arbejde ved Tætningen, men dette maatte opgives, da Skibet krængede mere og mere over. Kornlasten i Lastrum Nr. 3 antages at have forskudt sig og derved forøget dets Slagside. En større Del af Bb.'s Fordækslast skylledes over Bord og en Del af Stb.'s Dækslast kastedes over Bord. Dækslasten agter var surret dels med Jærnkæder tværs over, dels ved Tove agter fastgjorte til det Opstaaende. Da de to Bb.'s Baade vare fulde af Vand og beskadigede, drejedes Bb.'s Side, til hvilken Skibet havde Slagside, til Vinden, Maskinen blev stoppet og alle Mand kaldtes paa Dækket. Stb.'s Redningsbaad var endnu i Orden, hvorfor der arbejdedes paa at udsætte denne, men da Skibet krængede mere og mere over og Daviderne vare bøjede, umuliggjordes dette. Paa Jollen, som var placeret paa Stb.'s Side, men fuld af Vand, gjordes Surringerne los; men en Sø, som skyllede over Skibet og knuste Storlugen, tog denne Baad over Bord; samme Sø skyllede ligeledes Kaptajnen over Bord. Endel af Mandskabet havde taget Plads i Redningsbaaden, paa hvilken Tallierne kappedes, da Baaden flød, men Daviderne, som fik fat i Baadens Lønning, kæntrede denne. Da Skibet var kæntret, kom en af Passagererne først op i den over Bord kastede Jolle, derefter en Matros og 2den Styrmand, som derpaa i Fællesskab hjalp 1ste Styrmand og en Opvarter op; disse gik nu i Gang med at øse Baaden læns og holde den klar af den omdrivende Dækslast. Kaptajnen, der holdt sig oppe ved en Planke, arbejdede sig ogsaa ud til Baaden og blev bjerget i saa udmattet Tilstand, at han tabte Bevidstheden strax efter at han var kommen op i Baaden. Der forsøgtes nu at komme de øvrige paa Dækslasten flydende Folk til Hjælp, men skønt der blev raabt til den nærmeste, som var forsynet med Redningskrans, om at arbejde sig ud af Plankerne, som her netop laa meget tæt, efterkom han dog ikke Opfordringen, hvorfor Baaden, der hvert Øjeblik truedes med at blive knust af den omdrivende Dækslast, drejedes rundt med Agterenden imod Søen, og kort efter vare Resterne af Dæklast og Vraggods ude af Sigte.
Der styredes derefter, saa vidt skønnedes i sydøstlig Retning med Søen i ca. 22 Timer, hvorefter de Skibbrudne optoges af «Horns Revs» Fyrskib, hvis Besætning plejede dem paa det bedste, indtil de d. 26. Md. gik om Bord i Damperen «Hilma Bismarck», som bragte dem til Hamburg, hvortil de ankom d. 27. Fm. og fortsatte samme Aften Rejsen til Kjøbenhavn, hvor de ankom d. 28/12 94 Fm.
Foruden de Ovennævnte blev en Matros efter i 3 Døgn at være dreven omkring i en Redningsbaad bjerget af den tyske Damper «Carlos» og landsat i Antwerpen.
Søretten bemærkede i Henhold til underhaanden indhentede Oplysninger, der stemmede med de d 8. Januar tilstedeværende oprindelige Bygningstegninger dels, at «Alexander III» efter den Bygningstype, hvortil den hørte, hverken havde været forsynet med almindelig Køl eller med nogen Slingrekøl dels, at Skibets Skanseklædning (det Opstaaende), Lønningen iberegnet, saavel paa Agtersom paa Fordækket havde havt en Højde af 3 Fod 6 Tm. dels endelig, at Skibets Ventiler ikke havde kunnet aflukkes indvendig fra. Inden Forhørets Afslutning fandt Retten imidlertid endnu at burde udtale Følgende:
«Det skønnes efter det Oplyste ikke at kunne betvivles, at det var den orkanagtige Storm, der rasede den paagældende Nat. og som overhovedet foraarsagede ualmindelig mange Søulykker i og ved Nordsøen, i Forbindelse med den voldsomme og urolige Søgang, der medførte «Alexander III's» Forlis, idet Vægtforholdene i Skibet bleve stærkt forrykkede ved, at Vandet pludselig i store Masser uafhjælpelig strømmede ned paa Mellemdækkene gennem Aabningerne til de af Søerne og den løsgaaede Dækslast opslaaede Ventiler samt igennem den ligeledes bortslaaede Storluge og ikke atter kunde skaffes bort og ved, at Lasten havde forskudt og yderligere forskød sig Retten skønner derfor ikke, at der bør blive Spørgsmaal om at søge Ansvar gjort gældende mod nogen af Besætningen og saaledes ej mod Kaptajnen i Medfør af Sølovens §§ 292 og 293.»
«I Forbindelse hermed fandt Retten dog, uden derimod at skulle komme ind paa andre Enkeltheder, at burde fremhæve, at «Alexander III», naar henses dels til dets Konstruktion — saaledes navnlig at det ikke havde enten Køl eller Slingrekøl, og intet vandtæt Langskot i Vandtanken — dels til Aarstiden, førte en efter Rettens Formening betænkelig høj og stor Dækslast, der, omend Skibet tidligere paa samme Aarstid uden Uheld skal have ført endog en større Dækslast over Nordsøen, i og for sig kan have medvirket i betydelig Grad til at fremkalde Ulykken.»
«Retten mener derfor ogsaa at turde henlede Opmærksomheden paa, om det ikke vil være rigtigst paany at optage det Spørgsmaal, hvorvidt der ikke - i Lighed med, hvad der gælder andetsteds, f. Ex. i England - her i Landet bør fastsættes bestemte Regler for Størrelsen af Dækslast, i alt Fald i Vintermaanederne.»
Anmeldt slettet som forlist. Registreret 20. februar.
Supplerende oplysninger
Kendingssignal
FBRD (25. april, 1889 - 23. december, 1894)
Flag
  | Danmark (25. april, 1889 - 23. december, 1891) |
Hjemsted
København (25. april, 1889 - 23. december, 1894)Dimensioner
Længde: 79,2 m, Længde overalt: 82,2 m, Bredde: 11,7 m, Dybgang: 5,84 mTonnage
BRT: 1842, NRT: 1409, DW: 2350Kapacitet
24 passagererMaskineri
1 stk. tripple expansion dampmaskine, 825 ihk1 stk. fastbladet propel
Billeder af Alexander III
Alexander III
Oprettet: 1. juli 2021.